Velkommen

Shinson Hapkido bygger på gamle koreanske kampkunsts traditioner. Det betyder at vi ikke deltager i konkurrencer og turneringer, men derimod har fokus alene på selvforsvar, bevægelse og sundhed.

Vi træner med hinanden og ikke mod hinanden. I Shinson Hapkido gælder det ikke om hvem som kan lave flest mål, løbe hurtigst eller springe længest. Her tæller det, om du kan lave dine spark lidt bedre denne gang, dine slag lidt hurtigere eller kaste din træningspartner lidt bedre end sidst.

 

Shinson Hapkido er kampkunst for alle. Det betyder at alle kan være med, uanset alder, køn og fysisk form.
Gennem træning med udfordringer for både fysikken, hjernen og modet får du større ro i krop og sind.

For både børn og voksne er det en mulighed for at få krop og hoved til at arbejde sammen.
Man kan på en måde sige, at det er Mindfullnes i bevægelse. Hver træning starter og slutter med meditation, men målet er at man opnår indre ro og afslappet krop, så man både kan modstå stress og følelsesmæssig pres såvel som undgå ydre farer.

Shinson Hapkido handler om, at forsvare sig bedst muligt og være godt forberedt, når/hvis det er nødvendigt. Det bedste er dog ikke at være der hvor angrebet finder sted.

Vi træner forsvarsteknikker mod slag, spark, knive og fald.

Via Shinson Hapkido kan du også opnå Mindfullness i hverdagen og opleve f.eks. bedre fysisk form, større mentalt overskud, selvtillid og mindre stress i hverdagen.

Kom og oplev en anderledes kampkunst, hvor alle kan være med.  Vi møder dig, der hvor du er og indretter træningen derefter.